Råd og udvalg
Pædagogisk råd
Består af skolens lærere. Det rådgiver skolens ledelse i spørgsmål, der gælder undervisningen og skolelivet såsom anskaffelse af undervisningsmateriale, indretning af skolens lokaler og faciliteter.
Fællesudvalget
Er elevernes, lærernes og ledelsens fælles udvalg. Det består af repræsentanter for elevrådet, pædagogisk råd og skolens ledelse. Det tilrettelægger forskellige arrangementer (fællesarrangementer og temadage) og fastlægger f.eks. retningslinjer for kantinedriften.
Herudover findes der andre udvalg, som har med forskellige områder af skolens liv at gøre, f.eks. sikkerhedsudvalget, edb-udvalget og målsætningsudvalget.
Lærerforsamlingen
I denne forsamles skolens lærere for at drøfte klasserne og eleverne med hensyn til standpunkt, indsats, udbytte, forsømmelser osv. Møderne ledes af rektor.
Elevrådet
Er det organ, gennem hvilket eleverne kan få indflydelse på skolens anliggender. Det er altså ideelt set et demokratisk lærested. Det består af en repræsentant for hver klasse plus fire elever valgt på det store fællesmøde for alle elever, som afholdes i begyndelsen af skoleåret.
Elevrådet har repræsentanter i en lang række udvalg, og dets medlemmer mødes regelmæssigt for at tage stilling til de spørgsmål, skolens ledelse forelægger det som f.eks. ferieplan, budget osv. Elevrepræsentanterne tager også selv spørgsmål op.

